Netværkspadel
Netværk og motion går hånd i hånd, når vi spiller padel sammen
Netværk og motion går hånd i hånd, når vi spiller padel sammen
Netværkspadel hos Racket Club Kløveren
Vi har i samarbejde med Racket Club Kløveren lavet en fast aftale om netværkspadel, som finder sted den 3. tirsdag i hver måned.
Vi har til en start booket 4 baner til de første arrangementer, hvilket giver plads til i alt 16 deltagere. Vi spiller fra kl. 07:00 til 09:00, hvor alle deltagere ved ankomst får udleveret enten en STATE energidrik eller vand. Efter et par timers padel er der mulighed for at netværke over en kaffe og en croissant – dette er dog helt frivilligt, hvis man har tid og lyst.
Der er gratis parkering ved centret, og du skal blot huske at registrere din nummerplade på iPad’en i receptionen ved ankomst.
Alle skal være omklædt og klar til spil kl. 07:00, og der er gode faciliteter til både omklædning og bad.
Arrangementet er for alle niveauer, og det er ikke et krav, at man har spillet padel før – alle er velkomne.
Ved afbud efter tilmeldingsfristen forventes det, at man selv finder en erstatningsspiller. Hvis dette ikke er muligt, bedes du kontakte Henrik Højfeldt Flittner på telefon eller sms: 5161 4102. Hvis der ikke findes en erstatningsspiller, vil der blive opkrævet et no-show gebyr.
Kort om Racket Club Kløveren
Racket Club Kløveren er et moderne padelcenter på Amager i København med både indendørs og udendørs baner. Centret er en del af Racket Club og byder på topfaciliteter, et stærkt fællesskab og en afslappet, social atmosfære. Her er der plads til både begyndere og øvede spillere, og fokus er på gode oplevelser, kvalitet og udvikling af spillet.
Centret er let tilgængeligt med både offentlig transport og bil, og ligger tæt på motorvejsafkørsler og metro, hvilket gør det nemt at komme til – uanset hvor i København du kommer fra.




